A.S. Facader Aktieselskab har rødder tilbage til 1967, og firmaet som det fremstår i dag blev grundlagt i 1981, da interessen for glashuse nærmest eksploderede. I dag er A.S. Facader en vigtig aktør inden for glas- og aluminiumfacader, glastage, indgangspartier, automatiske døre, samt træ/alu vinduer og døre.
A.S. Facader er i stand til at løse næsten alle opgaver uanset valg af profiler. Via et mangeårigt samarbejde indkøber vi profilsystemer hos flere forskellige producenter, hvilket sikrer et stort udvalg og en favorabel pris for kunden.
Alle opgaver løses i tæt og professionelt samarbejde med bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører. Vore fælles erfaringer sikrer, at hver enkelt opgave gennemføres med velafprøvede løsninger og i den ønskede kvalitet.